Let the hiking commence!

Hej kaere allesammen!

Nu er vi endelig kommet i gang med vandringen. Saadan rigtigt i gang i hvert fald. Vi har gaaet cirka 110 miles (170 kilometer) og vi er nu i en by der hedder Warner Springs. "By" er nok saa meget sagt, det er nok naermere bare et ferieresort. Det har dog det vi har behov for og lidt til - toejvask, mad, bad, internet og swimmingpools. Ja, livet i vildmarken er ret luksurioest!

De sidste dage, har vaeret virkelig intense og der har vaeret saa uendeligt mange indtryk, at det har vaeret svaert for os selv at fordoeje det. Jeg vil dog lige proeve at give et lille oprids af de sidste dage.

27/4 Op kl. 5 og af sted mod graensen. Vi fik et lift af trail angel'en John, der selv havde gaaet PCT nogle aar tilbage. Hele turen delte han ud af sine erfaringer og gav os tips om hvad der ventede os de naeste par dage. Vi ankom ved graensen omkring kl. 7.30, tog de obligatoriske billeder paa PCT-monumentet og begyndte saa at gaa. Det var virkelig en saerlig foelelse at staa paa graensen. Med ryggen mod Mexico og naesen mod Canada kunne man se den 40 cm brede sti sno sig gennem landskabet. 4400 kilometer og 5 maaneder ventede os. Denne smalle sti skulle vaere vores hjem det naeste lange stykke tid.
Vi kom i gang med at gaa og det foeltes godt. Al planlaegningsstress og alle bekymringer forsvandt. Nu var der ikke andet at goere, end at begynde at gaa.
Landskabet var overraskende frodigt og de normalt udtoerrede vandloeb bar, pga. den vaade vinter Californien har haft, rigeligt med vand. Det var dog tydeligt at maerke, at vand var en noedvendig ressource. Med 35 graders varme, bagende sol med UV-faktor paa omkring 10, tunge rygsaekke og stejle bjerge, svedte man nemt en liter i timen.
Vi gik cirka 15 miles den foerste dag, fra graensen til Hauser Creek, hvor vi sammen med 4-5 andre slog lejr ved det lille vandloeb.

28/4 Vi havde planlagt at starte turen mildt. Derfor noejedes vi med at gaa de cirka 5 miles fra Hauser Creek til Lake Morena, hvor ADZPCTKO (Annual Day Zero Pacific Crest Trail Kick-Off) bliver afholdt. Vandringen var let og vi kom allerede frem til "campingpladsen" ved 11-tiden. Vi satte os i skyggen, lavede vores frokost og fandt vores campsite. Med det samme vi kom over til vores plads, kaldte Backyard Boogie, hvis rigtige navn jeg ikke kender, paa os: "Hey guys. Come over here. I've got cold beer in the cooler." Backyard Boogie er en tidligere langdistance-trucker fra Sydstaterne og er efter mit bedste bud i slutningen af 50'erne. Han har den vildeste dialekt og er naesten umulig at forstaa nogle gange. Kort efter kom Gourmet ogsaa over (en pensioneret advokat) og stak os en ny oel. "Gotta have another beer ready boys." Vi sad en times tid i skyggen og drak oel og langsomt kom flere folk til. C4, der fik sit navn fra nummeret paa hans cabin til Kick-Off og Billy Goat - PCT legenden med det lange vide skaeg, der har gaaet hele ruten 8 gange. Da der ikke var flere til at give oel, slog vi vors telt op og gik i bad.
Resten af dagen gik med at gaa rundt paa pladsen og snakke med de mennesker man moedte. Det er utroligt saa aabne folk er. Man snakker med fremmede mennesker, som om man har kendt hinanden gennem laengere tid. Det er naesten umuligt at gaa rundt paa pladsen uden at blive stoppet af folk, der byder en paa kolde oel.
Dagen blev sluttet af med filmfremvisning. Et par der havde lavet en virkelig flot film om ruten der hedder Six Million Steps.

29/4 Vi brugte en hel dag paa pladsen og hang ud med de andre hikers. Folk stroemmede til i stor stil og snart var pladsen helt fyldt med vandrere.

30/4 Selvom festen egentlig foerst rigtigt fandt sted loerdag aften altsaa d. 30. var vi for ivrige efter at komme i gang. Vi var ikke kommet for at sidde stille og drikke bajere. Vi var trods alt kommet for at gaa fra Mexico til Canada. Vi startede derfor ud loerdag morgen foer "the herd" (flokken af vandrere).
Vi gik fra Kick-Off gennem en rimelig tilgroet landskab til lejrpladsen Burnt Rancheria, naer byen Mt. Laguna - cirka 22 miles.

1/5 Vi var ret maerkede efter den lange etape dagen forinden. Vabler paa foedderne, godt rustne ankler og traette muskler. Derfor ville vi ikke gaa for langt i dag. Vi gik 15 miles til den naeste sikre vandkilde Oriflamme Creek, hvor vi slog lejr sammen med nogle andre hikers. Vi proevede en ny teknik af med teltet. Vi noejedes med at slaa inderteltet op i haab om at myggenettet ville kunne tage duggen. Det var en af de mest idylliske lejrpladser nogensinde. Vi laa lige ned til vandloebet - 20 cm fra kanten faktisk - og i loebet af natten, kunne vi se den helt fantastiske stjernehimmel oerkenen byder paa, saa langt vaek fra al lysforurening.

2/5 I dag ville vi have lidt flere miles ind inden vi slog lejr, saa stod tidligt op, skyndte os at pakke sammen og gik saa videre ad ruten. Det var en enormt scenisk rute der gik langs bjergsiderne med udsigt over brede dale og gigantiske bjerge. I horisonten kunne vi se Mt. San Jacinto, der stadig er snedaekket. Der skal vi op inden saa laengene - det skal nok blive spaendende.
Vi gennemgik en forholdsvis stor forandring i landskabet undervejs paa turen. Vi startede i high desert hoejt oppe i bjergene med utrolig meget vind og relativt meget vand og kom ned i Anza Borrego nationalpark, hvor vi gik i low desert med ingen vind, ingen skygge, hoeje temperaturer og faa vandkilder. Vi oplevede den reneste form af "trail magic" paa denne etape. Der var intet mindre end to "water caches", da vi ankom til Scissors Crossing. En "water cache" er et sted hvor, en trail angel har lagt vand ud til de vandrende. Det er et kaempe arbejde, da stederne typisk er ret oede og der skal bruges rigtig meget vand for at slukke toersten paa de cirka 300 vandrere der kommer forbi i loebet af vandresaesonen. Paa den ene cache, som laa i skyggen cirka 20 miles inde paa ruten under en bro, var der endda oel, roedvin, aebler og appelsiner lagt ud til vandrerne. Vi spiste aftensmad der, sammen med Outlaw, Beacon og Chris. Derefter "kamelede vi op" (drak cirka lidt over en liter vand hver), fyldte vores vandflasker og vandrede ud i aftensolen. Planen var at naa lidt flere miles inden det blev moerkt. Det viste sig at vaerede en helt perfekt plan. Vandringen gik let, kaktusserne var enormt smukke i aftensolen og teltpladsen vi fandt er i mine oejne turens bedste indtil nu. Vi laa inde midt i en canyon, med stejle bjergside overalt omkring os paa en perfekt plan teltplads.

3/5 Planen i dag var at komme saa taet paa byen Warner Springs som muligt. Vi stod op kl. 6, sammen med solen, og begyndte vandringen i morgenens dejligt koelige luft. Landskabet var noget mere oerkenagtigt end det vi tidligere havde vaeret igennem og det kom naesten ikke som nogen overraskelse, da vi saa turens foerste klapperslange. Vi kom gaaende rundt om et hjoerne og i busken lige ved siden af stien hoerte vi raslen. Det var en noget doven klapperslange og vi fik taget nogle fine billeder af den, som den laa og dasede i skyggen. Det var dog ikke dagens sidste klapperslange - viste det sig. Vi kom gaaende langs en bjergside, hvor stien ikke var bredere end 15-20 cm og daekket af hoejt graes. Asger gik forrest og jeg gik lige i haelene paa ham. Pludselig hoerte vi raslelyden! Det var lige ved siden af stien i det hoeje graes og vi kunne ikke se nogen slange. Dens raslen var noget mere aggressiv end den foerste slange vi saa og jeg fik et saa stort chok, at jeg hoppede ind i graesset paa den anden side af stien. Den var lige lidt taettere paa, end jeg broed mig om. Slangen fik vi dog ikke at se.

Stien fortsatte paa samme maade de naeste kilometer med en smal sti og hoejt graes. Vi var vildt paranoide efter det sidste slangemoede og vi ventede bare paa at hoere lyden. Den kom dog ikke og vi fandt et laekkert skyggested, at undgaa middagens vaerste varme. Da vi sad og slappede af i skyggen begyndte vi at kunne hoere en rimelig hoej summen. Den tiltog langsomt i intensiteten og vi troede naermest at det var et fly der floej mod os. Pludselig hoerte jeg Asger sige "Wow!" og saa dukkede han sig. Jeg kiggede op og saa at der var en gigantisk flok paa maaske en million bier der kom flyvende lige mod os. Jeg bukkede mig ogsaa ned og lod den store flok flyve over os. Himlen over os var sort af bier i naesten 30 sekunder. En lidt skraemmende, men ogsaa ret fascinerende oplevelse.
Da det blev lidt koeligere fortsatte vi vandringen. Vi gik yderligere 10 miles og fandt en laekkker lejrplads taet ved et lille vandloeb. Paa lejrpladsen var ogsaa oestrigeren Matthias, som vi ikke havde set siden Kick-Off. Det var fedt at se ham igen.

4/5 Vi startede ud kl. 5, foer solopgangen og gik til Eagle Rock, hvor vi saa solopgangen. Eagle Rock er en kaempe stor sten, der ligner en oern paa en prik. Matthias kom lidt senere og vi vandrede sammen med ham ind til Warner Springs, hvor vi vil tage en hviledag.

5/5 Saa kom vi til i dag! Vi er stadig paa resorten ved Warner Springs og inden saa laenge gaar vi videre. Vi har planer om at naa 10 miles inden solen gaar ned. Kl. er nu 12 her og vi gaar sandsynligvis ud i vildmarken igen ved 14- tiden.


Det blev noget laengere end planlagt.

Hav det godt saa laenge.

Hilsen Asger og Anders.

//Anders