lørdag den 14. maj 2011

3,5 udfordrende dage!

Hej igen!

Nu er vi ankommet til civilisation igen. Vi er kommet til byen Big Bear, som egentlig er delt i to. Der er Big Bear City og Big Bear Lake og det er Big Bear Lake, vi opholder os i. Vi har gaaet distancen fra Idyllwild til Big Bear en del hurtigere, end vi havde regnet med. Planen var 4,5 dage, men det blev til 3,5 dage. Disse 3,5 dage har dog budt paa uendeligt mange oplevelser og udfordringer. Det har paa samme tid vaeret nogle af de bedste dage og nogle af de haardeste dage paa turen indtil videre.

Terraenet har vaeret utroligt varierende. Vi startede ud fra Idyllwild i bjergene, hvor de sidste par dages uvejr, havde sneet alle stierne til. De store klumper is der havde samlet sig paa traerne faldt ned efterhaanden som plusgraderne toede dem op og overalt omkring os faldt store klumper is ned fra traeerne. Det var lidt uhyggeligt og vi frygtede lidt, at vi ville blive ramt i hovedet.
Vi kom over Fuller Ridge, som normalt karakteriseres som en af de stoerste udfordringer paa ruten i hele Sydcalifornien. Mange valgte at baere isoekse og cramp-ons (klatrejern til skoene) paa dette stykke - det gad vi ikke baere paa.
Det var ganske vist meget stejlt og der laa meget sne, men det var ikke saa slemt som vi frygtede. Vi vaeltede lidt ind i mellem, men vi havde ikke nogle serioese fald. Vi kom levende over og kunne i sidste ende grine lidt af alle dem der havde baaret deres klatreudstyr med.
Efter Fuller Ridge havde vi en 15,2 miles lang nedstigning og pludselig var vi i oerkenen igen. Ingen vand, ingen skygge og i hvert fald ingen sne. Det var faktisk den lavest beliggende oerken paa hele PCT.
Vi gik 15 miles i oerkenen foer det for alvor begyndte at gaa opad igen og pludselig, efter en dag med konstant opstigning, var vi i bjergene igen. Her er vi stadig - Big Bear City ligger i cirka 5000 fods hoejde. Dog skal vi ned i oerkenen igen lige om lidt.

VABLER! VABLER! VABLER! En af de stoerste udfordringer jeg har moedt paa turen indtil nu, har vaeret vabler.
Inden jeg tog afsted hjemmefra, havde jeg en vabel mellem storetaaen og den ved siden af (pegetaaen?). Jeg troede egentlig at den var vaek, men den valgte saa aabenbart at goere vroevl igen.
Mine ellers skide gode Superfeet saaler har aabenbart haft en lidt for skarp kant ved haelen. Derfor har jeg faaet en kaempe vabel paa den ene hael og 4 smaa vabler paa den anden.
Her den anden dag gik mine gaiters (overtraeksben, der holder grus og smaasten ude af skoene) i stykker. Samme dag havde vi 20 flodkrydsninger. Kombinationen af konstant at have sand i skoene, vaade sokker og 32 kilometers vandring, gjorde at jeg fik vabler overalt paa foedderne. Det var som om der groede nye taeer ud forskellige steder paa min fod.
Hvert skridt jeg tog, var ren smerte og jeg havde ikke overskud til andet end at fokusere al min energi paa at saette det ene ben foran det andet. Naar Asger snakkede til mig, kom der bare en vred mumlen tilbage. Jeg overvejede serioest, at give op.
Det er heldigvis saadan med vabler, at hvis man bare bider taenderne sammen og fortsaetter, stopper de med at goere ondt efter noget tid. Man gaar ilden ud af dem.
Nu har jeg efterhaanden faaet opbygget noget "laeder" paa mine foedder, saa nu er det forhaabentlig slut med vabler.

Oerkenen vrimler med slanger! Og vi har i den grad haft naerkontakt med dem.
Paa nedstigningen fra Fuller Ridge kom vi gaaende ad en smal sti ned gennem et vandloeb. De sidste par dage i bjergene, havde helt faaet os til at glemme muligheden for slanger. Jeg har derfor ikke vaeret helt saa opmaerksom, som jeg normalt ville vaere. Pludselig hoerte jeg en raslen. Uden at taenke, satte min krop automatisk i et lidt fjollet loeb med lange hoeje skridt - "Roer jorden saa lidt som muligt", virkede som en god plan. Det var en rent instinktiv handling. Da jeg kom forbi, kunne jeg med en puls paa 180 og adrenalin pumpende rundt i kroppen, kigge tilbage og se den stoerste klapperslange vi har set indtil videre sno sig stille og roligt over stien. Det har vaeret centimeter fra, at jeg traadte paa den!
Onsdag aften cowboy-campede vi ved Whitewater River. Det var en helt fantastisk aften. Maanen var saa klar, at man ikke behoevede sin pandelampe og stjernehimlen var helt fantastisk. Vi spiste vores aftensmad og gik til ro. Jeg var naesten faldet i soevn, da jeg hoerte Asger sige: "Shiiiit!" Jeg vaagnede op, kiggede over paa Asger og spurgte: "Hvad saa?" Det viste sig, at han havde vaagnet op ved at der var en slange der snoede sig over hans arm. I maanelysets skaer, havde han kunnet se den sorte slangekrop krybe over hans arm. Vi proeve at ligge os til at sove igen, men vi endte med at blive noedt til at slaa teltet op af frygt for flere natlige besoeg.

Lange vandredage er hele essencen af denne tur. Det har vi i den grad kunnet foele paa vores kroppe de sidste par dage. Vi har begge to sat ny personlig rekord for vandredistance. Onsdag gik vi vores foerste 30 miler (48 kilometer), torsdag gik vi 20 miles (32 kilometer) og fredag gik vi 25 miles (40 kilometer). 112 kilometer paa tre dage. Paa vores sidste tur paa Nordkalottleden var 30 kilometer det lidt uopnaaelige, som man sidst paa turen var staerk nok til lige akkurat at kunne klare. Nu er 30 kilometer en kort dag! Den lettere oppakning betyder godt nok meget.

Det har sine udfordringer at foelges ad to og to og vores forskelligheder viser sig somme tider i mindre konflikter. Indtil videre vil jeg sige, at det har gaaet godt, men vi har dog haft vores mindre konflikter. Det viser sig, at vi gennemgaaende har lidt forskellige prioriteringer paa denne tur. Hvor Asger ligger mere vaegt paa det sociale end jeg, laegger jeg mest vaegt paa vildmarken og det at vaere afskaaret fra civilisationen. Dermed ikke sagt, at Asger ikke ogsaa er her for naturen og at jeg ikke er her for det sociale. Vi prioriterer somme tider bare lidt forskelligt og det kan nogle gange give lidt problemer, naar vi deler telt og skal lave en film sammen. Vi har ikke rigtig muligheden for at gaa hver for sig og saa sige: "Vi ses i naeste by!"

Som Asger lovede, kommer her en liste over dyr vi har set indtil nu:
Klapperslange (x 5)
Stor ukendt slange (1,5 meter lang, tyk og gul med sorte pletter)
Vaskebjoern
Oern
Firben (x 1.000.000)
Egern
Isfugle
Bjoern (i bur *sad smiley*)
Tiger (i bur *sad smiley*)
Kaniner
Diverse gnavere
Diverese fugle

Jeg ved ikke lige om jeg huskede alle de dyr vi har set, men jeg synes det er en udemaerket samling for to ugers vandring!

Hav det rigtig godt!

Kaerlige hilsen Anders og Asger.

//ANDERS

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hej Drenge :-)
    - jeg tænker på, hvad der mon er værst: tre vabler i en sko eller tre klapperslanger i soveposen? - ikke for at spille smart, men det kan måske give et fingerpeg om, hvad der er væsentligst af have ved hånden: en seksløber eller en rulle hæfteplaster?
    Mange kærlige hilsner og tanker til jer begge to fra nogle Followers i Odense ...

    SvarSlet
  3. Hej
    Spændende læsning. Jeg husker jeg rådede dig til to enkeltmands telte :-)

    Det er en lang tur at være sammen, så få styr på jeres prioriteringer og vær ærlige overfor hinanden, også når man har fået nok, og trænger til at gå 300 meter i forvejen alene eller med nogle andre.

    Hvis du er plaget af vabler, så sæt tempoet ned, går kortere etaper og gå dine fødder i form. De skal holde lang vej endnu, og det vl være surt at skulle udgå om 1000 km fordi du går for meget i starten.

    I ønskes en fortsat fed tur herfra, jeg er meget misundelig.

    Hilsen

    Niels

    SvarSlet
  4. Hej Drenge - hvad er jeres Skype adresse?
    Mkh. niels.jacob1
    i Odense

    SvarSlet