Rejsen i vildmarken / den foerste gang

"Den foerste gang.. jo, jeg husker det tydeligt. Ser I, det var tilbage i min ungdom, foraaret 2011 var det vist."
Noget i den stil vil jeg - med et sentimentalt skaer i oejnene - kunne fyre af den foerste gang jeg sover under stjernerne med mine boern og maaske boerneboern. Dagen vi forlod Warner Spring (torsdag den 5. maj) var dagen hvor jeg gjorde i hvert fald tre ting for foerste gang. Det var foerste gang Aagaard og jeg gik i en gruppe. Vi startede ud fra Warner Spring sammen med Matt og Jonathan (El Bandito) og samlede senere pigerne Molly og Miss Sheriff op. Det var ogsaa foerste gang vi 'night hikede', altsaa vandrede efter moerkets frembrud med pandelamper og det hele. Både gruppe - og natvandringen var store succeer, men grunden til at dette indlaeg er doebt "den foerste gang" er, som indledningen antyder at jeg sov uden for for foerste gang. Jeg har nok sovet udenfor en gang eller to, men det var noget andet - et par branderter er hvad jeg kan grave frem af hukommelsens dyb og det taeller ikke rigtig. Nej, den torsdag var foerste gang jeg - med fuldt overlaeg - lagde mig til rette under den overvaeldende stjernehimmel. Og hvilken oplevelse! Liggende paa mit smalle skumunderlag, godt pakket ind i alverdens poser - en lille ubetydelig eksistens i den kaempe sydcaliforniske oerken under den vaeldige stjernehimmel der, paa samme tid, syntes saa naer og begraenset og saa utrolig fjern og overvaeldende. En spirituel oplevelse, helt afgjort. Intimiderende og inspirerende. Et eksempel til gentagelse.

Det med natvandringen haenger i hoej grad sammen med vores nye doegnrytme her i vildmarken. Selv som staedigt solhungrende dansker har vi ret hurtigt maatte indse at skygge er godt og eftermiddagssol er grusomt. Den voldsomme varme har paa magisk vis formaaet at laere to udpraegede b-mennesker at elske at staa op kl. 5 om morgenen. Paa den maade kaan man faa en masse kilometer bag sig tidligt paa dagen hvor det er koeligt og behageligt, tage sig et par timers siesta ved 2-3 tiden og begynde at vandre igen ved 4 tiden. Nogen gange til langt efter solnedgang. Det har medfoert en helt ny oplevelse af doegnet - oplevelsen af at se verden vaagne op og forberede dagen. Oplevelsen af at tage et par timer ud af skemaet og soege ly under det bedst egnede skyggested; doese hen, slappe af, utaalmodighed, uvilje mod at skulle have kroppen igang igen. Oplevelsen af at se solen dale mod horisonten for til sidst at saette ild i den og forsvinde. Oplevelsen af at se verden som en mosaik af silhuetter. Ikke en doegnrytme der ville fungere for mig i Daanmark, men netop derfor saa meget mere vaerdifuld og smuk. Baade denne naturbetingede doegnrytme og min opdagelse af stjernebelyste rejser til droemmeland foeles godt og virkelig roots. Jah man, irie!

Matt og Bandito (et 'trailnavn' vi gav Jonathan da han gik med en bandana foran ansigtet mod stoevet) moedte vi foerste gang hos Scout og Frodo i San Diego. De er fra Tennessee og henholdsvis 25 og 24 aar. Nogle virkelig fine fyre der mere eller mindre tilfaeldigt skulle af sted fra Warner samtidig med os. Det viste sig at de gik i omtrent samme tempo som os og planlagde samme distancer som os. Desuden var de virkelig godt selvskab og vi delte baade humor, delvist musiksmag med mere. Baade Aagaard og jeg anede virkelig et potentiale for et par gode vandrekammerater og ikke mindst potentielle venner. Desvaerre stoppede de begge allerede dagen efter. Bandito havde tidligere haft mange problemer med brok og var dagen foer begyndt saa smaadt begyndt at maerke at han presse kroppen mere end godt var. Da de hen paa fredags formiddag indhentede os ved en vandtank var det med nedslaaet attitude og beskeden om at de stoppede. Ligesom Aagaard og jeg havde PCT vaeret deres faelles projekt. Modsat Aagaard og jeg var det mit indtryk at de ikke havde talt igennem hvad de skulle goere hvis en af dem maatte stoppe. Og (maaske) derfor stoppede Matt ogsaa. Vi haaber dog at han maaske kigger forbi omkring Sierra Nevada og gaar lidt sammen med os der, det snakkede han om. Vi haaber!

"Rejsen mod den naives selverkendelse" var den tiltaenkte titel for dette blogindlaeg. Grunden til dette er at jeg - kun faa timer efter at vi havde efterladt Matt og Jonathan - begyndte at faa voldsomt smertefulde stik ind i mit hoejre knae. Jeg havde dage forinden maerket lidt til dette, men kun paa nedadgaaende staek - her kom det mens vi gik ligeud. I over en time vandrede jeg i staerke smerter og dunkle tanker. Det fortog sig heldigvis og siden den fredag har jeg slet ikke maerket det. Grunden til at denne episode ville fremprovokere en titel som den ovennaevnte er, at den smerte jeg foelte skyldes en mindre overbelastningsskade. Senerne og leddene i mit knae er simpelthen ikke staerke nok til at klare de distancer som mine muskkler og form ellers indbyder til. Det vil altsaa sige at jeg enten var for daarligt forberedt hjemmmefra eller at vi overdrev vores daglige distancer. Tanken om at blive taget ud - ikke af bjoerne, varme, kulde, toerst, skader, manglende styrke/vilje/mening, slanger eller andet af det vi havde frygtet - men simpelthen af min egen sloesede traening var forfaerdelig. Det er dog noget mange oplever og det er svaert at traene til dette terraen hjemme i Danmark. Heldigvis gik det ogsaa i sig selv igen og for hver kilometer jeg gaar bliver mit ben staerkere og mere modstandsdygtigt. Jeg skulle altsaa vaere sikker saa laenge jeg ikke presser mit ben naar det siger fra.

I loerdags, den 7, var en betydningsfuld dag. For det foerste stoedte vi ind i Boomer og Dr. Sole. Boomer vandrede selv PCT for nogle aar siden og nu udoever han, sammen med sin far Dr. Sole, det vi tidligere har naevnt: trail magic! Ved en troestesloes vejkrydsning (highway 74) stoeder man pludselig paa en stor autocamper, to pavillioner med alverdens kolde drikke, friske appelsiner, tequila, skygge, vand, andre hikere og ikke mindst Dr. Soles (professionel lastbilchauffoer, autodidakt fodspecialist) beroemte fodbehandling! Mange trail angels goer mirakler, men som son doktoren selv siger det: "nobody wanna touch the hikers feet. That's what they need the most man". Efter en god solid pause der ogsaa foerte os forbi Paradise Café hvor Aagaard fik en monster burger, fortsatte vi og det vi derefter oplevede er den anden grund til dagens store betydning. Highway 74 markerer nemlig et punkt hvor terraenet saa smaadt begynder at aendre sig. Foer vi vidste af det sad vi faktisk paa en hoej bjergtop der ikke lignede noget vvi tidligere havde set i den ellers spektakulaere oerken. Vi endte faktisk dagen tidligere end vi havde planlagt da det trak op til storm og vi befandt os i naesteen 7000 fods hoejde (over to kilometer). Paa bjergtoppen, lige foer en drabelig nedstigning skyndte vi os at faa teltet op (vaek med alle romantiske forestillinger om cowboy camping for en tid) og saa i sikkerhed. Storm og kulde var to ting vi ikke var vant til. Dagen efter saa vi skyer for foerste gang siden flyveturen fra DK. Og meget grundigt - foerst var vi over dem, siden ved siden af dem, inde i dem, under dem og stort set alle andre placeringer inden vi slog teltet op paa en campingplads i Idyllwild i regnvejr. Hvilken forandring. Daagen igennem havde vi knoklet op ad klippevaegge, klamret os til bjerget naar vi skulle ned ad, kaempet os gennem vilde og utilregnelige vindstoed, krydset glatte snefeldter og jeg ved ikke hvad ellers inden vi endelig skulle den to en halv miles (og mange hundrede hoejdemeters) lange omvej 'Devils Slide' der foerte fra PCT i naesten tre kilometers hoejde og ned til en vej hvor man kan blaffe ind til det lille kunstnersamfund Idyllwild hvor vi nu gemmer os fra regn, blaest og kulde. I morgen og overmorgen er det mere sne og bjerge foer vi igen bevaeger os ned i oerkenen.

Jeg vil foroevrigt lige tilfoeje at jeg stadig er vegetar og 'strong going'! Det har indtil videre ikke vist sig at vaere saa svaert som jeg havde frygtet. I vilmarken spiser man snildt vegetarisk og naar man skal fylde sine protein- og fedtdepoter op i byerne er der altid i det mindste 'veggie-burgers'. De bliver lidt kedelige i laengden, mendet gaar. I gaar fik jeg en kaktus-burrito, det var en oplevelse!

Jeg ville egentlig give jer en liste over de dyr vi har set so far, men da den café jeg sidder paa er ved at lukke maa I faa den i Aagaards naeste indlaeg.

I kan se et par billeder fra turen paa dette link (more to come): https://picasaweb.google.com/117415355521071253436/PCTSanDiegoTilIdyllwild?authkey=Gv1sRgCIWG-PT9n-SNmgE#

Jeg haaber I alle har det godt, husk at vi ogsaa gerne hoerer fra jer paa facebook og vores emails - vi savner jer sgu!

One love Asger og Aagaard

// Asger



PS. Beklager evt. slaafejl, jeg er traet..