"Veggie-burgers're ready now, please go ahead everybody" - jeg maa vaere jer den eksakte formulering skyldig, men betydningen staar aerlig og troskyldig paa sin plads mellem de to citationstegn. Manden fra hvis mund disse bevingede ord kommer hedder Girl Scout og fra hans position bag den store grill har han et godt overblik over det cirkus der udspiller sig omkring ham i den velholdte baghave bag Scout og Frodos hus i San Diego. Udsagnet er fantastisk af mange aarsager, men foer jeg uddyber vil jeg skynde mig at proeve at genoprette kronologien i det her indlaeg.. lad os spadsere to dage tilbage, til soendag den 24. april 2011.
Soendag den 24.april 2011 var en dag saa fuld af indtryk og saa lang (grundet tidsforskellen mellem Californien og Danmark har det lyst i smaa 20 timer) at jeg vil goere den op i de vigtigste indtryk.
05.05, telefonen vaekker mig ganske som jeg havde bedt den om. Morgenrutiner koert igennem med en paatvunget bevidsthed om at jeg burde vaere bevidst om hvor laenge der gaar foer jeg igen vil udleve disse rutiner paa rutineret vis. Er oprigtigt bevidst om de oel jeg drak dagen foer og de timers soevn jeg ikke fik. Min mor spoerger om Aagaard er vaagen, jeg siger at jeg ikke har talt med ham, men at jeg gaar ud fra at det er han. Min bevidsthed bliver paa det naermeste cerimoniel da jeg tager min telefon, og med et ophoejet ansigtsudtryk stirrer den i oejnene i et par sekunder foer jeg slukker den og smider den paa natbordet med en ligegyldig mine. Det er et oejeblik jeg har set frem til, et halvt aar uden min trofaste skygge. Paa vej ud af doeren husker jeg at faa taget et par videooptagelser, jeg er stolt, jeg laver en film. Paa stationen fortaeller Aagaard og hans familie at Aagaard i soevne havde valgt at flytte sin hvile ind i det sovevaerelse hvor der ikke var vaekkeure klar til at vaekke ham og han derfor havde sovet tre kvarter over sig. Sneaky fyr ham Aagaard. Paa perronen filmer jeg at toget ruller ind, hvilket faar en morgenfrisk fyr med overskaeg til at kommentere at togets rettidige ankomst er saa sensationel at det bare SKAL filmes, han var sjov. Vores foraeldre er tapre og siger farvel uden taarer, det er jo ogsaa kun et halvt aar og vi er snart hjemme igen. I Kastrup moeder vi min storesoester Nini der lige er kommet hjem fra Madrid en time tidligere og vi napper en menu paa Burger King - bare for at vaere lidt forberedte til USA. Vi ankommer til Heathrow uden problemer og efter 3 en halv time gaar turen saa mod Chicago. Jeg har min Disneykasket som jeg byttede i julegave med min ven Mikkel for en lavalampe og min Pikachu-totemhalskaede som jeg har faet af min veninde Sif paa og i loebet af turen tiltraekker de en del kommentarer - min ynglings er en dame i Heathrow der, da jeg skal boarde til Chicago, kigger paa mit boardingpas, saa mit pas, saa mig som helhed, saa mit ansigt, saa mit bryst (halskaeden), saa mit ansigt, mit bryst hvorefter hun kigger mig i oejnene og, i et konstaterende tonefald, siger: "Pikachu". Flyet til USA er ret serioest i dets ambition om at underholde os bedst muligt og gennem touch-skaermen paa saedet foran mig hoerer jeg afrikansk musik, laerer portugisik, ser 'How I Met Your Mother' (som minder mig om min ven Karl-Emil og er ret sjovt) og begynder paa filmen 'Black Swan'. Det der dog ender som den klare top-entertainer bliver min vinduesplads paa delt foersteplads med mine polariserede Numa solbriller og Edward Sharpe And The Magnetic Zeroes. Synet af Groenland der pludselig dukker op under een med enorme bjerge og fjorde, at naerme sig en skyfront der er saa afgraenset at det ligner verdens ende svaevende over verden, de groteske/abstrakte/forvredne/finurlige/udtryksfulde/komiske/levende/fascinerende/psykedeliske/humoristiske figurer og moenstre formet af skyerne/den uendelige canadiske oedemark var simpelthen fortryllende og blev ikke kedeligt en eneste gang. Vi kom til Chicago (min foerste gang paa amerikansk grund) og efter at en af vagterne havde spillet lidt med musklerne over for Aagaard (det gaar ikke at vi glemmer hvem der holder hvis droemme i en oerneklo) kom vi snildt gennem det amerikanske graensebureaukratis sidste bastion. Efter en halv times forsinkelse lettede flyet mod San Diego og i San Diego blev vi hentet af Scout, helt efter planen. Paa det tidspunkt havde vi vaeret vaagne i 27 timer i traek. Men vi havde klaret det!
At komme til Scout og Frodos hus har sandsynligvis vaeret den mest imponerende opvisning i menneskelig storsind og gaestfrihed jeg nogensinde har oplevet paa egen krop. Vi blev hentet i lufthavnen omkring 23.30 paa en soendag og koert de 20 minutter hjem til dem hvor vi fik en hurtig rundvisning (her er badevaerelset - der er haendklaeder ovenpaa hvis I skal bruge dem, her er computer og internet, her er snacks hvis I faar lyst - hvis der er noget der ikke er aabent som I har lyst til er det jeres ansvar at faa det aabnet i en fart, her er koeleskabet - "Help yourself", er mottoet mellem de tre daglige maaltider der naturligvis ogsaa er gratis, her i garagen finder I alt hvad I behoever til pakning af post og lignende etc. etc. etc.) Vi fik en seng hver og dagen efter (i gaar) blev vi koert til en friluftsbutik hvor vi brugte smaa tre timer. Vi blev selvfoelgelig ogsaa hentet igen og i gaar og i dag har tiden ellers gaeet med at koebe mad, sortere, taenke, pakke (ned, op, om..), snakke med andre 'hikers' og saa videre. Da vi kom var der omkring tre andre 'hikers' her. I dag er der maeske ti eller femten og i morgen regner de med at der kommer til at vaere omkring fyrre. Damn! I morgen kl. 06.00 bliver vi (samt en del andre) koert til Campo ved den mexicanske graense hvor the Pacific Crest Trail begynder. I morgen!!!
Hilsen Anders og Asger
// Asger
Ps. Hvis I undrer jer over navne som Scout, Frodo, Girl Scout etc. kan jeg fortaelle at de bunder i en tradition for 'trail names' der er paa den slags ruter. Man faar et oege/kaelenavn paa baggrund af en begivenhed, persontraek eller lignende. Backyard Boogie tog af sted i morges og jeg har vaeret taet paa at blive doebt 'American Stripper' i dag. Den historie vil ikke blive uddybet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar