At komme hjem

Det er utroligt så hurtigt man vænner sig til tanken om, at nu er man altså hjemme igen. På vores første hele dag i Vancouver gik jeg ud og købte mig et pænt sæt tøj. Jeg fik mit hår klippet og fik taget et grundigt bad. Pludselig var jeg bare den samme gamle Anders. Tanker om Pacific Crest Trail var allerede skubbet ud af hovedet. Nu var jeg byboer igen.

Jeg havde undervejs på turen overvejet hvordan jeg gerne ville komme hjem. Jeg kan generelt ikke lide at få for meget opmærksomhed. Jeg ville gerne undgå at min hjemkomst virkede som en stor ting. Aller bedst ville det være, hvis det bare var som når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg havde derfor planlangt, at jeg ville tage et par dage i København sammen med min storebror, før jeg vendte snuden hjem mod Odense og mine forældre.
Det var en god beslutning. Ikke mindst fordi det var vildt hyggeligt, men også fordi det gav mig lidt ekstra tid til at vænne mig til at jeg nu var i Danmark igen. At gå rundt i Københavns gader og høre det danske sprog igen var rigtig fedt.
Jeg tog toget hjem til Odense d. 22. september. Jeg brugte et par timer i midtbyen på at mødes med nogle af de mennesker jeg ikke havde set det sidste halve år og da klokken blev fire, kørte jeg med min far hjem fra byen. Det var egentlig planen at jeg ville have gået de 10 kilometer hjem fra byen, men det havde jeg for mange tømmermænd til. Som jeg ønskede det - alt ved det gamle!

At komme helt hjem var en underlig følelse. Det var underligt at gå rundt i det hus jeg kender så godt, det var underligt at se sit værelse igen og det var underligt at sidde foran sin computer igen. Det var bestemt fedt at være hjemme igen, men det var på en måde også lidt antiklimatisk. Alt lignede jo sig selv! Værelset, som jeg før turen syntes jeg brugte for meget tid på, var præcist som jeg efterlod det. Og jeg vidste, at jeg ville komme til at bruge for meget tid på værelset det næste stykke tid. Alle mine venner havde enten skole eller arbejde - jeg havde ikke noget at lave.
De første 2-3 dage var lidt smådeprimerende for mig. Det var hårdt at gå fra en hverdag, hvor man hele tiden havde noget at lave - en hverdag der var spændende - til en hverdag hvor der ikke rigtig var noget at lave - en kedelig hverdag.
Jeg vænnede mig dog langsomt til tanken om, at nu var jeg hjemme. Jeg fik tiden til at gå med at ses med venner, se de fjernsynsprogrammer jeg ikke havde fulgt med i de sidste måneder og med at overveje hvad min næste tur skal være!
Selvom jeg flere gange undervejs sagde til mig selv, at jeg aldrig ville tage på en sådan tur igen, gik der ikke mere end to dage fra jeg kom hjem til at jeg begyndte at overveje hvad den næste lange vandretur skulle være. Jeg er stadig ikke fast besluttet men jeg har nogle idéer.

Overordnet set synes jeg det har været en god måde at vende hjem på. Det har været rigtig fint at gøre det i etaper og langsomt vende hjem rent mentalt. Først Vancouver, som betød at vi kom tilbage til civilisationen, så København, som var Danmark og så til sidst helt hjem. Det har gjort det lidt nemmere at sluge.

Vi har begge, efter at være kommet hjem, haft et behov for at distancere os fra turen. Som om at vi lige skulle lade det hele synke ind før vi for alvor kunne snakke om det og før vi for alvor kunne begynde at kigge tilbage på hvad vi havde været igennem. Vi er således ikke kommet i gang med at redigere filmen før nu. Vi begyndte i mandags og det ser ud til at blive en lang proces. Der er meget materiale der skal kigges igennem og klippes sammen. Hvor lang tid det kommer til at tage ved vi ikke, men vi skal nok finde en måde, at give jer alle besked når filmen er færdig.
Vi håber lidt på, at få en forestilling på cafébiografen i Odense, hvor vi så kan invitere alle vi kender til en slags forpremiere.

Med hensyn til foredrag, må vi desværre nok erkende, at filmen får højeste prioritet i denne omgang. Hvis der er folk der meget gerne vil arrangere et foredrag for os, er vi dog åbne for det. Men vi tager nok ikke selv initiativ før efter nytår. Nu skal vi lige have styr på filmen først.

Vi skal nok skrive det på bloggen når vi har nogle konkrete datoer.

I mellemtiden er her en teaser for vores film:



Mvh. Anders og Asger.

//Anders.